Mindre miljøbelastende engangsartikler

Mindre miljøbelastende engangsartikler – en ansvarlig vej frem

Hos Kontorland ønsker vi at gøre det nemt for virksomheder og institutioner at tage ansvar for deres miljøpåvirkning. Et oplagt sted at starte er med engangsartikler, som traditionelt har været en stor kilde til plastforbrug og affald. Med udviklingen af biobaserede alternativer som PLA (polylactic acid), er der nu mulighed for at vælge mere ansvarlige løsninger – men det kræver også, at man forstår, hvad de indebærer.

Hvad er PLA – og er det bedre for miljøet?

PLA, eller polymælkesyre, er en bioplast fremstillet af fornybare ressourcer som majsstivelse eller sukkerrør. PLA kaldes også bioplast. PLA er 100% bionedbrydeligt og komposterbart i henhold til EN-13432 standarden. Det bruges i en bred vifte af produkter, herunder engangsartikler som kaffebægre eller papkrus, men også emballage, medicinsk udstyr og 3D-udskrivning. PLA er et biobaseret alternativ til fossil plast – men det er ikke ensbetydende med, at det automatisk er miljøvenligt. For selvom PLA er komposterbart og bionedbrydeligt under industrielle forhold, betyder det ikke, at det nedbrydes i naturen eller i en almindelig havekompost. Mange opfatter PLA som et miljøvenligt valg, fordi det kan nedbrydes og kommer fra planter. Men det er vigtigt at slå fast: PLA skal afleveres som restaffald og bliver forbrændt, da det danske affaldssystem endnu ikke understøtter industriel kompostering af PLA-produkter i stor skala.

Hvad er CPLA?

CPLA står for "Crystallized Polylactic Acid" (krystalliseret polylaktisk syre) og er en variant af PLA. CPLA fremstilles ved at tilføje et krystalliseringsprodukt (kridt) til PLA, hvilket resulterer i øget varmebestandighed og stivhed. Denne forbedrede termiske stabilitet gør CPLA velegnet til anvendelser, hvor høje temperaturer er involveret, f.eks. varmebestandige engangsbestik, papkrus / kaffekopper eller take-away-emballage. 

Både PLA og CPLA bruges som mere bæredygtige alternativer til traditionelle plastmaterialer, da de er biologisk nedbrydelige og fremstillet af fornybare kilder.

Fordele og begrænsninger ved PLA og andre biobaserede alternativer til fossil plast

Fordele:

  • Fremstillet af fornybare ressourcer, ikke fossile brændstoffer
  • Kan erstatte traditionel plast i funktion og udseende
  • Signalværdi: viser virksomhedens vilje til at tænke bæredygtigt.

Udfordringer:

  • Kræver industriel kompostering ved høj temperatur og fugtighed
  • Nedbrydes ikke i naturen – og risikerer derfor at ophobe sig som affald, ligesom traditionel plast
  • Kan forstyrre eksisterende genbrugssystemer, hvis det blandes med almindelig plast - Det udgør dog ikke et problem endnu i følge Miljøstyrelsen.
  • Livscyklusvurderinger viser, at den samlede miljøpåvirkning i nogle tilfælde kan være på niveau med konventionel plast, bl.a. pga. brug af fossil energi under produktionen.

Hvorfor anbefaler vi PLA og lignende løsninger?

Hos Kontorland mener vi, det er vigtigt at støtte en retning frem for at vente på den perfekte løsning. Bioplast er ikke en "quick fix", men en del af en gradvis bevægelse mod et mere ansvarligt forbrug. Produktionen af bioplast forbedres løbende, og både sorteringsteknologier og behandlingsanlæg udvikler sig i takt med den stigende efterspørgsel.

Ved at tilbyde engangsartikler i PLA – og informere tydeligt om korrekt bortskaffelse – tager vi del i en vigtig udvikling. Det handler ikke kun om at reducere miljøbelastningen her og nu, men også om at skubbe markedet i en grønnere retning.

Vores anbefalinger

  • Brug PLA og andre bioplastprodukter med omtanke. De er et skridt i den rigtige retning, men skal behandles korrekt.
  • Informer brugerne om bortskaffelse. Bionedbrydelige engangsartikler skal i restaffald – ikke i naturen eller genbrugsbeholderen.
  • Undgå greenwashing. Vær ærlig om, hvad bioplast kan – og hvad det ikke kan.
  • Overvej alternativer med længere levetid. I nogle situationer kan flergangsprodukter være det mest miljøvenlige valg.

Fremtiden for bioplast og engangsartikler

Ifølge Miljøstyrelsen og eksperter fra FORCE Technology vil markedet for bioplast vokse, og der er stort potentiale for mere bæredygtig udnyttelse af affald som råstof (såkaldt 2. generations bioplast). Det kræver dog investering i infrastruktur og politisk vilje.

Hos Kontorland følger vi udviklingen nøje og opdaterer løbende vores sortiment og rådgivning. Vi tror på gennemsigtighed, faglighed og ansvar – og vi hjælper dig gerne med at finde den løsning, der passer bedst til dine behov og værdier. Vi prioriterer at kunne tilbyde et sortiment af mere miljøvenlige engangsprodukter til en bred vifte af kunder fra restauranter, leverandører, skoler og event arrangører. Vi byder selvfølgelig også private kunder velkommen.

Kontakt os gerne på info@kontorland.dk eller 48253666 - Vi sidder klar til at rådgive dig.

02-05-2026

Kilder: 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

Bionedbrydelige engangstallerkner

Vi fører fx bionedbrydelige engangstallerkner, hvor der er taget ekstra højde for miljøet - uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det miljørigtige skal ikke nødvendigvis være kedeligt, dårligt og dyrt.

Engangstallerknerne er derfor både indbydende og pæne.

 

Komposterbare engangstallerkner

Vi fører også 100% komposterbare tallerkner fra Gastro-Line, en miljøtallerken fremstillet af sukkerrør, hvilket gør at de er 100% komposterbare.

Teksturen af materialet gør produktet stift, og dermed tallerkenerne stabile.

 

 

 

Træ-bestik og rørepinde fra Nature Line

Vi fører også træ-bestik og rørepinde i birketræ fra Nature Line. Engangsartiklerne er fremstillet af rent træ, uden brug af olie, kemikalier eller andre sundhedsskadelige eller miljøbelastende stoffer. Friskt træ udskæres i tynde finerplader, som derefter udstanses i form som gaffel, kniv osv. Derefter presses det flade bestik vha. ren vanddamp i den endelige form med kurver og buer på rette steder, så det bliver behageligt at holde på og anvendeligt at spise med. Når du kasserer dit bestik, er det således også 100% biologisk nedbrydeligt og afgiver ingen skadelige gasarter til luften eller giftstoffer til jorden.

 

Se eksempler fra udvalget herunder:

Mindre miljøbelastende engangstallerkner

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Mindre miljøbelastende engangsbestik

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Mindre miljøbelastende engangsglas og -bægre
Flergangsplast - når du kan genbruge dit plastikservice
Husk også at vi har økologiske alternativer til hverdagens produkter

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________