Håndkøbsmedicin Panodil tabl. 500mg /10 stk.
Varenummer: 804691
.
Kr. 19,95 / pk.
Kr. 24,94 inkl. moms
  •  

Panodil Tabletter 500 mg 20 stk er et svagt smertestillende middel.



Mere information

Højst 1 pakke om dagen pr. kunde, ifølge lovgivningen om håndkøbslægemidler.

Da det ikke er tilladt at købe mere end 1 pakke håndkøbsmedicin med samme aktive stof pr. 24 timer, retter vi eventuelle sammenfald i ordren og informerer om det, så de øvrige varer ikke bliver forsinket.

Man skal være min. 18 år for at købe dette produkt hos Kontorland.

  • Panodil Tabletter 500 mg 20 stk er et svagt smertestillende middel.

    Panodil anvendes mod: Svage smerter og feber f.eks. hovedpine, tandpine, menstruationssmerter, muskel- og ledsmerter. Ved febersygdomme virker Panodil både smertestillende og febernedsættende.

    • I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
    • Aktivt indholdsstof: Paracetamol
    • Mærke: Panodil
    • 10 stk Filmovertrukne tabletter
    • Må ikke sælges til personer under 18 år.
    • Lægemiddel (ingen returret)
    • Kontorland.dk er på Lægemiddelstyrelsens liste over godkendte forhandlere af håndkøbsmedicin.
    • Har du spørgsmål, kan du kontakte Lægemiddelstyrelsen
    • Leverandørens varenr 5813
    • EAN nr 7046260058132

    Dosering

    • Voksne samt børn over 12 år (min. 40 kg):
    • 2 tabletter 3-4 gange i døgnet. Maksimumdosis er 8 tabletter i døgnet.
    • I enkelte tilfælde er 1 tablet 3-4 gange i døgnet tilstrækkeligt.
    • Der skal gå minimum 4 timer mellem hver indtagelse af Panodil og bør anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulig tid.
    • Børn 2-11 år:
    • 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser (se "Doseringstabel børn 2-11 år" på indlægssedlen).
    • Der bør minimum gå 6 timer mellem hver dosering.
    • Den maksimale døgndosis må ikke overskrides.
    • Maksimal behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage.
    • Bør anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulig tid.

    Advarsler og forsigtighedsregler

    De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

    Tag ikke dette lægemiddel:

    • Hvis, du er overfølsom (allergisk) over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer, eller hvis din lever ikke virker normalt.

    Særlige advarsler og forsigtighedsregler

    • Advarsler:
    • Indtagelse af doser højere end det anbefalede indebærer risiko for meget alvorlig leverskade. For at undgå risiko for overdosering bør du kontrollere, at anden, samtidig indtaget medicin ikke også indeholder paracetamol.
    • Forsigtighedsregler:
    • Panodil bør bruges med forsigtighed hvis du
    • Har nedsat leverfunktion
    • Lider af kronisk alkoholisme
    • Har stærkt nedsat nyrefunktion
    • Har en dårlig ernæringstilstand (kronisk fejlernæring)
    • Vær opmærksom på følgende:
    • Hvis du har høj feber, tegn på anden infektion eller hvis dine symptomer har varet i mere end 3 dage, skal du kontakte din læge.
    • Hvis du tager smertestillende medicin i en længere periode, eller hvis du tager høje doser kan du opleve, at du får hovedpine, eller at din hovedpine bliver forværret. Denne hovedpine skal ikke behandles med en højere dosis af Panodil. Kontakt din læge.
    • Samtidig brug af forskellige typer af smertestillende medicin gennem længere tid kan give nyreskader. Brug kun smertestillende medicin gennem længere tid efter aftale med din læge.
    • Hvis du skal aflevere urinprøve, skal du gøre opmærksom på, at du er i behandling med Panodil, da resultatet kan blive påvirket.

    Brug af anden medicin

    • Nogle lægemidler kan påvirke- eller blive påvirket af indtagelsen af Panodil. Det er især vigtigt, at du fortæller lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager følgende lægemidler, da dosis måske skal justeres.
    • Medicin mod urinsur gigt (probenecid)
    • Medicin mod kvalme og opkastning (metochlopramid, domperidon).
    • Medicin mod forhøjet kolesterolniveauer i blodet (cholestyramin)
    • Medicin mod epilepsi (carbamazepin, fenytoin)
    • Blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin eller andre coumariner).
    • Hvis du anvender Panodil i en længere periode kan den blodfortyndende virkning øges.
    • Anden medicin, som påvirker leverens funktion, eller som er kendt for at være skadelig for leveren. Tal med lægen inden du tager Panodil.

    Graviditet og amning

    • Panodil kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Du bør tage den lavest mulige dosis, der mindsker smerterne og/eller feberen, og bruge lægemidlet så kort tid som muligt. Kontakt lægen, hvis smerterne og/eller feberen ikke mindskes, eller hvis du har brug for at tage lægemidlet oftere.
    • Du kan tage Panodil under amning i de anbefalede doser. Panodil udskilles i modermælk, men der forventes ingen påvirkning af det ammede barn i de anbefalede doser.

    Trafik- og arbejdssikkerhed

    • Panodil påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

    Overdosering

    • Symptomer på overdosering viser sig generelt indenfor 24 timer:
    • Kvalme, opkastning, appetitløshed, bleghed og mavesmerter.
    • Det er især børn, ældre samt personer med leversygdom, alkoholisme, alvorlig fejlernæring eller personer i behandling med lægemidler, som påvirker leveren, der har risiko for forgiftning ved overdosering.
    • Enhver patient som har indtaget en overdosis, skal anses som værende i risiko for at få leverskade og skal derfor behandles derefter. Kontakt straks lægen.

    Bivirkninger

    Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen.
    De mulige bivirkninger som du kan opleve er:

    • Alvorlige bivirkninger
    • Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):
    • Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker på grund af forandringer i blodet (for få blodplader).
    • Almen sløjhed, tendens til betændelse (infektioner) især halsbetændelse og feber. Dette kan skyldes forandringer i blodet (for lavt antal hvide blodlegemer). Kan være alvorligt. Hvis du har feber, bør du straks kontakte en læge.
    • Alvorlig blodmangel med gulsot. Kontakt læge eller skadestue.
    • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt.
    • Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue.
    • Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue.
    • Vejrtrækningsbesvær hos personer med anlæg herfor. Kontakt straks læge eller skadestue.
    • Langtidsbehandling kan forårsage skader på nyrerne. Ring 112 eller søg omgående læge eller skadestue ved tegn på ovenstående alvorlige bivirkninger.
    • Ikke alvorlige bivirkninger:
    • Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):
    • Nældefeber
    • Forhøjede levertal/ændret nyrefunktion.
    • Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):
    • Allergisk eksem (overfølsomhedsreaktion inklusiv udslæt (nældefeber) og hævelser). Kan være alvorligt. Kontakt lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
    • Påvirkning af leverens funktion, evt. med gulsot. Kan være alvorligt. Hvis du får gulsot, skal du kontakte lægen.

    Opbevaring og holdbarhed

    • Opbevares utilgængeligt for børn.
    • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
    • Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. 
  • Mærke Panodil
    Type Smertestillende