Guide til bord-overflader

Bord-overflader

HVORDAN VÆLGER JEG DEN RETTE BORDPLADE?

Når du skal vælge et bord, det være et skrivebord, et hæve-sænkebord eller et café eller konferencebord, er der mange overflader at vælge mellem. 
Her kan du læse mere om finér, laminat, og nano-laminat

HVAD ER LAMINAT?

Højtrykslaminat (HPL) er et materiale, der bl.a. bruges som overflade på bordplader. Det består af 60-70 % papir (mange lag af et cellulosefibermateriale) og 30-40% harpiks, der er varmebehandlet og presset meget hårdt sammen. Laminat kan laves i stort set alle tænkelige farver. Det laves også med overflader som ligner træ, med specielle mønstre mv. HPL laminat er et meget robust materiale. En bord-overfladen af laminat kan tåle op mod 180° varme uden at blive misfarvet eller ødelagt. En HPL-plade tåler ligeledes slag uden at få mærker.

HVAD ER FINÉR?

Finér er millimeter-tyndt træ, der er skåret af massivt træ. Når finéren skal bruges på en bordplade limes den på en MDF-kerne og sluttes af med et lag klar lak. Finér giver et udseende af træ, og findes i alt fra bøg og ahorn til kirsebær og valnød. Det er også muligt at bruge en anden lak eller bejdse hvis ønsket evt. er en lysere eller mørkere farve end hvad træet har. Er du til en overflade, der ligner træ, men er mere økonomisk end massivt træ skal du vælge en finér-overflade. Med finér er din bordplade ikke så robust som fx laminat, og det er bedst at huske bordskånere under vaser, kopper, planter osv., hvis du vil undgå ringe. Da finér består af tynde skiver træ, skal det behandles ligesom andet træ. Dvs. daglig rengøring med tør mikrofiberklud eller en fugtig klud, og husk at rengøre i åreretningen. Skal der dybere rengøring til kan man lave en svag sæbe-opløsning af sæbespåner og vand (ca. 1:4).

HVAD ER NANO-LAMINAT?

Nano-laminat er HPL-laminat (Højtrykslaminat) med nano-partikler. Nano-laminat har derfor nogle af de samme egenskaber som højtrykslaminat + nogle ekstra.

Nano partiklerne giver bl.a. disse ekstra egenskaber til overfladen:

  • De gør overfladen ekstra modstandsdygtig overfor ridser og slid
  • Nano partiklerne modvirker fingeraftryk på bordpladen
  • De giver overfladen en silkeagtig fornemmelse
  • Nanopartiklerne gør overfladen mat og ikke-reflekterende
  • De gør bordpladen antibakteriel og mug-resistent
  • Nanopartikler kan tåle høje temperaturudsving
  • Er der alligevel kommet ridser i overfladen kan du fjerne overfladeridser med en nanosvamp, og småskader kan udbedres med et strygejern, med et stykke køkkenrulle imellem.

Find dit hæve-sænkebord hos Kontorland

Kontorland har eksisteret siden 1981, og vi vægter kvaliteten og den gode kundeservice højt, ligesom vi også kan tilbyde særdeles konkurrencedygtige indkøbsaftaler. Du er altså både sikret et stort udvalg, en høj kvalitet og lave priser, når du vælger Kontorland som din foretrukne leverandør af kontorborde med hæve- og sænkefunktion og øvrige kontorartikler.