Kaffe
Relevans
Kaffe Gevalia Professionel  500g 12ps/krt.
Spar op til 20%
1240400
Standard salgspris Kr. 99,94
Fra Kr. 79,94 / pk. inkl. moms
Kr. 63,95 ekskl. moms
Viser 61 til 61 af 61

En god kop kaffe redder dagen!

Hos Kontorland finder du et stort udvalg af kaffemærker og -typer. Malet kaffe, hele bønner, økologiske fair trade produkter, instantkaffe, kaffe, der er god til kaffemaskiner, stempelkander, koldbrygning og espresso.

Vi ved alle at kaffe ikke bare er kaffe. Nogle kan bedst lide stærk kaffe. Andre skal bare have sin morgenkaffe. For nogle er dagens første espresso måske dagens højdepunkt, som man har glædet sig til, lige fra man har lagt sit hoved på puden aftenen inden. Andre vil hellere bare have deres kakao. Sådan er vi så individuelle. Derfor kan du hos Kontorland finde mange forskellige typer og mærker. Her finder du alt fra hele bønner til instant-kaffe. Du finder fyldige, mørke og dybe kaffer som Café Noir, der er mørkristede og det sikre valg for inkarnerede kaffeentusiaster. Du finder højlandskaffer, der har haft en lang modningstid og udviklet stor aroma, men er lyst ristet efter nordisk model, for at bevare alle de syrlige smagsnoter af blomster som Nordic Roast kvalitetskaffer. Du finder også markedets bedste instant-kaffer som fx BKIs excellent Instant, der er god at have til kaffe i en håndevending. Og de praktiske Pure Gold instant kaffe sticks fra Merrild, der er lige til at hælde i koppen og røre rundt - geniale til mødelokalet. Og selvfølgelig finder du Danmarks mest populære kvalitetskaffer til virksomheder; BKI Luxus.  Vil du gerne købe økologisk og mere bæredygtigt har vi mange forskellige kaffer, der er certificeret fairtrade af UTZ og statskontrolleret økologiske. Alt sammen til attraktive priser og ofte med gode tilbud.

Brug filteret i venstre side til hurtigere at finde den kaffe der passer til dit behov. Du kan bl.a. søge på kaffemærke og kaffetype, og finde lige den kaffe, du og din virksomhed foretrækker.

Har du brug for at vide mere om kaffe, kan du finde mere viden, tips og tricks om kaffens spændende univers på den danske kaffebranches fælles informationsforum: www.kaffeinfo.dk

 Herfra har vi fundet  10 gode råd om kaffe til dig

  1. Friskmalet kaffe giver den bedste smag
  2. En nyåbnet pose kaffe skal helst forbruges over 1-2 uger
  3. Kaffe opbevares bedst i en lufttæt dåse så bevares alle kaffens smagsnuancer
  4. Benyt den rette dosering: ca. 7 gram pr. kop og ca. 45 gram til 1 liter vand
  5. Formalingsgrad = groft til stempelkaffe, fint til filterkaffe, ekstra fint til espresso
  6. Lad vandet “koge af” i ca. 45 sekunder, inden vandet hældes over bønnerne
  7. Kaffe i stempelkande – lad kaffen trække ca. 4 minutter før stemplet trykkes ned
  8. Kaffe skal drikkes friskbrygget – efter ca. 30 minutter begynder kaffen at blive bitter
  9. Uanset bryggemetode skal “kaffemaskine” altid være helt ren
  10. Brug rørsukker i kaffen – den karamelagtige smag fremhæver kaffens aroma