Skal du vælge en stiftblyant eller en blyant lavet af træ? Skal den hedde 2, HB eller 4B?
Måske tror du at der er bly i en blyant? Det er der ikke. En blyantstift er lavet af en blanding af pulveriseret grafit og ler. Jo mere grafit, jo blødere stift. Jo blødere stift, jo mere farve vil den afsætte. Derfor bliver blødere blyanter også hurtigere sløve end hårde, og skal spidses oftere. Der gælder det samme for stifter til stiftblyanter, der dog er tilsat harpiks eller en polymer i stedet for ler.
HB er en skala til at beskrive en blyantmines hårdhed. H står for hård (Hard). B står for sorthed (Black). F kan også indgå og indikerer finhed (Firm). F vil ligge mellem HB og H. HB er således en hård sort blyant. HH er meget hård, og BBB er virkelig, virkelig sort! Normalt beskrives graden af hårdhed dog ved hjælp af numre, således at 4B vil være blødere end 2B, og 3H vil være hårdere end H. En almindelig skoleblyant er som regel af en hårdhedsgrad som hedder HB, hvilket er midt imellem hård og blød. 9B er det blødeste du kan få, men sjældent brugt, da det er så blødt. Alt over 4B vil være for blødt for de fleste til hverdagsbrug. 9H er det hårdeste, du kan få, og igen er det så hårdt, at det sjældent bruges.
I Amerika bruger de også HB-skalaen til kunst og tegneblyanter, men til kontorbrug har de et andet system af numre, som de ofte bruger. Derfor står der på almindelige træblyanter ofte et nummer, fx “2” “2-1/2” eller “3”. Jo højere nummer jo hårdere er grafitten i blyanten, og jo lysere skriver den på papiret. En #2 blyantsvarer til HB, med lavere numre for blødere og højere numre for hårdere. Skalaen dækker kun fra B til 2H, hvilket jo er fint nok til kontorbrug.
Mange almindelige blyanter findes kun i HB, da det er det almindeligste, mens specielle tegneblyanter findes i hele skalaen.
I stiftblyanter er stifterne nødt til at være stærkere. Derfor findes de sjældent i meget bløde eller meget hårde.
